Erstatningsansvar ved ulykker - hvordan er du dækket?

Hvis du kommer til skade, er det vigtigt at få afklaret, om der er en "ansvarlig skadevolder", dvs. om der er en anden, der har det juridiske ansvar for, at ulykken sker. Det har afgørende betydning for dine erstatningsmuligheder, om der er et sådant ansvar.

Det er vores erfaring, at mange skadelidte ikke er opmærksomme på, om der er en ansvarlig skadevolder.

 

Eksempler på situationer, hvor der er en "ansvarlig skadevolder":

 

  • Soloulykker, hvor du er passager i en bil eller på en motorcykel, der kører galt
  • Trafikulykker, hvor der er flere motorkøretøjer involveret, uanset hvem der er skyld i ulykken
  • Hvis du er fodgænger eller cyklist og påkøres af et motorkøretøj, uanset hvem der er skyld i ulykken
  • Hvis du bliver væltet omkuld eller bidt af en hund, der ikke er din egen
  • Hvis du falder på et glat eller ujævnt fortov
  • Arbejdsskader, der skyldes, at din arbejdsgiver ikke har sikret arbejdsforholdene tilstrækkeligt
  • Skader, der kunne have været undgået, hvis en anden person har handlet uagtsomt, dvs. burde have handlet anderledes. Det gælder i alle situationer, både under arbejde og i fritiden

 

Derudover er der mulighed for erstatning efter Erstatningsansvarsloven, hvis du er offer for vold eller er blevet påført en patientskade.

 

Se, hvad vores kunder siger

Vil du gerne vide, hvordan vi er at samarbejde med, og hvordan vi har hjulpet andre med at sikre den rette erstatning? 

 

Du kan læse, hvad vores kunder fortæller om os og vores rådgivning her.

Podcast: Hvad har du ret til, hvis en anden er skyld i ulykken?

I denne podcast sætter vores advokater fokus på, hvilket erstatningskrav du har, når det er en anden, der er skyld i, at du er kommet til skade. Altså de situationer, hvor der er en ansvarlig skadevolder.

 

Vi gennemgår: 

  • refusion af dine udgifter til behandling
  • godtgørelse for svie og smerte og varigt mén
  • erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne
  • forholdet mellem dig og modpartens forsikringsselskab

 

Lyt med: "Erstatningskrav når en anden har forårsaget, at du er kommet til skade"

Erstatningsposter efter Erstatningsansvarsloven

Erstatningsansvarsloven regulerer, hvilken erstatning du er berettiget til, hvis der er en ansvarlig skadevolder.

 

De erstatningsposter, som den ansvarlige skadevolders forsikringsselskab skal betale, er:

  • Svie og smerte (pr. dag du er syg/sygemeldt – også weekender og helligdage)
  • Tabt arbejdsfortjeneste, dvs. mistet indkomst som følge af skaden
  • Helbredelsesudgifter, herunder medicin, fysioterapi, kiropraktor, psykolog mv
  • Andet tab, f.eks. hvis du bliver forsinket i din uddannelse

 

Hvis ulykken medfører varig skade, skal forsikringsselskabet også betale:

  • Godtgørelse for varigt mén
  • Erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne

 

Hvis ulykken har medført dødsfald, er de efterladte berettiget til erstatning for tab af forsørger, herunder overgangsbeløb til dækning af begravelsesudgifter m.v.

 

Du kan høre mere om erstatningsposterne i vores podcast: Sådan får du erstatning efter erstatningsansvarsloven.

 

Kontakt vores erstatningsafdeling på 7015 1000 eller mail@70151000.dk. Vi står klar til at hjælpe dig.

Bliv klogere på, hvilken erstatning du har ret til

I podcasten "Sådan får du erstatning efter erstatningsansvarsloven" gennemgår vores advokater de forskellige situationer, hvor du har mulighed for at få erstatning, når der er en ansvarlig skadevolder.

 

Det gælder også de situationer, hvor du selv er skyld i ulykken.

 

De sætter bl.a. fokus på:

  • Erstatning ved trafikulykker
  • Erstatning ved arbejdsskader
  • Dit ansvar som grundejer

 

Lyt med her: "Sådan får du erstatning efter erstatningsansvarsloven"

Se, hvad vores kunder siger

  • ” At have HjulmandKaptain med på sidelinjen har været fantastisk, og det har givet os ro og tryghed. Vi har fået gode, konkrete råd, og alene det at vide, at de var der, har støttet os på turen. Kæmpe tak for det, og vi vil til enhver tid anbefale HjulmandKaptain til andre, der har brug for rådgivning eller hjælp. ”

    Bjarne

  • ” Da HjulmandKaptain overtog min sag, fik jeg med det samme 100.000 kr. ekstra udbetalt fra forsikringen, som jeg ikke vidste, jeg havde krav på. Hele vejen igennem har jeg kunne følge med i sagen, og min advokat opdaterede mig, hvis der skete det mindste, så en stor anbefaling herfra. ”

    Jimmy

  • Hænder der skriver under på dokument
    ” Forsikringsselskabet havde afvist erstatning, men da HjulmandKaptain trådte ind i sagen, skete der pludselig noget. Advokaten indsamlede dokumentation, beskrev alle detaljer i forløbet og lagde en plan for, hvordan vi skulle gribe kontakten til forsikringen an. Og det virkede: Min mor fik (endelig) den erstatning, hun havde ret til. Så stor anbefaling herfra. ”

    Ricki

  • Karina Kellmer, Jens Baagøe Thomsen, Janne Juul Wandahl, Anders Munk Zacho og Marianne Fruensgaard - advokater med speciale i personskadeerstatning
    Vil du vide, hvordan vi har hjulpet andre med at sikre den rette erstatning? Hør, hvad vores kunder fortæller om os og vores rådgivning her.

    Se kundecases:

Mangler du advokathjælp?

 

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.

 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her.

Se, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med din henvendelse i vores privatlivspolitik

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev